Samtaler om børn 2018-05-03T00:00:57+00:00

Rådgivende samtaler om børn

Rådgivningen beskæftiger sig ikke med behandling af børn. Vi har samarbejde med en specialist i børnepsykologi som vi kan henvise jer til, men jeres barn kan ikke komme til samtale her.

Det, vi har god erfaring med, er når forældre henvender sig her for at få råd og vejledning i, hvordan du løser en konkret og aktuel problemstilling som involverer dit barn.

Det kan være en problemstilling der angår skolen eller SFO. Det kan være at barnet bliver moppet, samarbejdet med lærerne eller at barnet har fået diagnosticeret en udviklingsforstyrrelse som I har svært ved at håndtere eller acceptere.

Det kan også være problemer med samspillet med jeres barn i familien eller det kan være et behov for at få nogle konkrete handlingsanvisende råd til hvad man selv kan gøre.

Fælles for alle problemstillinger er spørgsmålet om, hvad I som forældre kan stille op i den konkrete situation. Udgangspunktet er således barnets situation, men indsatsområdet og fokus er hele tiden, hvad I som forældre kan gøre anderledes eller mere af.

Det er psykolog Torben Nielsen der står for rådgivningssamtalerne om børn.

Torben har igennem en årrække foretaget intellektuelle såvel som psykosociale undersøgelser af børn fra førskolen og op til 18 års alderen. Han har også været involveret i en række s.k. “forældre kompetence” udredninger for diverse kommunale instanser. Der ud over, har Torben også en række gode erfaringer fra sin egen rolle som far !